Reiki
To hænder mødes og skaber et energi center.

 REIKI

I 2000 startede jeg sideløbende med min universitetsuddannelse en to-årig uddannelse som healer og clairvoyant med Tom Stern på Institut for Personlig Udvikling.


Her blev jeg for første gang præsenteret for en spirituel verdensopfattelse, som jeg kunne forholde mig til og jeg begyndte at betragte mit liv udfra en mere holistisk vinkel. Ikke mindst fik jeg de tre første indvielser i REIKI, som er en forbløffende virksom metode til energi-arbejde og personlig udvikling.


Jeg har senere modtaget disse indvielser igen i Indien over flere omgange hos Yogi Abhay og er blevet Reiki Master, så jeg selv kan udføre indvielserne. Jeg har arbejdet en del med at heale og gør det stadig, men da jeg i højere grad er guide end terapeut, er det mest indvielserne jeg gør brug af. En del af forløbet Lev Helt er indvielsen i første grad af Reiki, da denne indvielse kan sætte skub i en kraftig udvikling. Det oplevede jeg for mig selv og senere hos min mor, som lagde sit livslange misbrug på hylden fra den ene dag til den anden, efter at jeg gav hende indvielsen. Senere har jeg set igen og igen hos elever og jeg værdsætter dette redskab højt.