OVERGANGSCEREMONI

OVERGANGS CEREMONI

Et nyt menneske bliver født. Et barn træder ind i voksenlivet. To mennesker lover hinanden troskab. En ny livsfase, projekt eller arbejde tager sin begyndelse. Et elsket menneske forlader livet.


Menneskelivet er fuld af betydningsfuldebegivenheder og transformationer, ladet med stærke følelser og inderlige ønsker. Fra menneskehedens spæde begyndelse har vi markeret disse begivenheder med ceremonier, som har givet rum til at højtideligholde deres vigtighed.


Jeg har stor erfaring i at skabe overgangsceremonier og tilbyder at skabe en skræddersyet ceremoni til at markere netop din overgang. Ceremonien og dens redskaber bliver udformet efter dine ønsker og behov og med stor respekt for, at alle deltagere får en god oplevelse. Den kan indeholde ceremoniel kakao, hvis du ønsker det, men der er mange andre elementer, som kan være med til, at skabe netop den minderige og meningsfulde oplevelse, som du ønsker dig.


Ceremonien kan foregå i mine smukke lokaler på Frederiksberg eller i Torup, eller den kan foregå et andet sted, som du vælger. Som regel varer den et par timer, men det tilpasser jeg efter dine ønsker.

Prisen er som udgangspunkt 4000 kr  inkl. alt (er der flere end 10 deltagere som skal have ceremoniel kakao, koster det lidt ekstra).


Er du interesseret i at få en skræddersyet ceremoni, eller har du spørgsmål, så skriv til mig på post@mettamyrna.dk eller via kontaktformularen her.

Metta var ceremonimester(inde) til vores smukke vielse i skoven. Hun skabte den perfekte stemning af højtidelighed og ro omkring os og vores gæster. Det var rart at føle, at Metta holdt rummet for os, så vi kunne læne os tilbage og nyde øjeblikket. Tusind tak fra os begge ❤️

Sidsel Læs anmeldelsen på Trustpilot her


Jeg holdt min 50-års overgangsceremoni hos Metta Myrna, og det blev en smuk, dyb og meget givende ceremoni – både for mig og mine gæster.
Flere af mine gæster havde aldrig prøvet kakao før, men de fik en rigtig fin og tryg oplevelse med ceremonien og med kakaoen. Metta har en helt særlig evne til at skabe et varmt og trygt rum, hvor mennesker kan lande, åbne sig og forbinde sig med sig selv og hinanden.
Derfor var det også vigtigt for mig, at det netop var Metta, der skulle facilitere min overgangsceremoni. Jeg følte mig helt tryg ved, at hun kunne holde rummet – og det gjorde hun med både nærvær, varme og professionalisme. Hun skaber plads til, at hver enkelt kan være præcis dér, hvor de er, samtidig med at hun nænsomt guider gruppen ind i en fælles oplevelse.
Jeg er meget taknemmelig for den ceremoni, Metta skabte for mig og mine gæster. Det blev en særlig måde at markere overgangen til mine 50 år på, og et rum, jeg vil bære med mig længe.
Jeg kan varmt og kærligt anbefale Metta som facilitator for kakaoceremonier.

Lotus Freya Læs anmeldelsen på Trustpilot her


Metta Myrna har afholdt en meget fin ceremoni for mine nærmeste og jeg selv i forbindelse med min runde fødselsdag. Det var en særlig og god oplevelse.
Metta skabte en unik og tryg stemning for alle - en oplevelse, vi ikke glemmer.

Malene Læs anmeldelsen på Trustpilot her


Metta holdt overgangsceremoni for mig, da jeg fyldte 50 år og det var magisk, rørende, trygt, så utroligt personligt og noget jeg aldrig vil glemme. Metta har et helt særligt og tydeligt nærvær og hun får alle i rummet til at opleve deres eget fine indre liv. Jeg er meget taknemmelig for at have fået så smuk en oplevelse og håber at mange flere får så perfekt en gave som jeg fik til min fødselsdag.

Meliha Hansen-Petersen Læs anmeldelsen på Trustpilot her


Kakaoceremoni med Metta er en magisk oplevelse, som varmt kan anbefales! Jeg oplever Mettas ceremonier som musikalske rejser ind i sindet, og det er ren forkælelse for sjælen. Med kakao som omdrejningspunkt guider Metta med indlevelse, energi og varme sine ceremonier gennem skønne visuelle meditationer, stemningsfuld musik og trommerytmer, og hun formår altid at skabe en rolig og hjertevarm stemning.
For nylig faciliterede Metta en overgangsceremoni i forbindelse med min 50-års fødselsdag. Hun skabte en meget personlig og smuk ceremoni for mig og mine veninder, og det var den perfekte måde at markere overgangen til min næste livsfase. Tak for en fantastisk oplevelse, Metta!

Katrine Reiff Læs anmeldelsen på Google her


Mine oplevelser med Mettas arrangementer er gode. Jeg har en særlig tillid til at kunne være i Mettas yoga meditations- og ceremonirum. Hun skaber en rar atmosfære omkring sig, hvor alle føler sig godt tilpas, også selvom det er nyt for en. Jeg havde booket Metta til 2 private arrangementer for familie og venner, hvor det for flere var nyt med yoga og kakaoceremoni. Det er fordomsfrit og naturligt-finurligt rum Metta skaber.

Marie Læs anmeldelsen på Trustpilot her


"Jeg bookede Metta Myrna til en mediationsseance for en gruppe veninder, mhp. at give gruppen en dejlig oplevelse og inspiration til at starte meditationspraksis på egen hånd.
Vi havde alle en virkelig god oplevelse hos Metta Myrna. Ingen i gruppen vidste, hvad de gik ind til, forud for seancen. Flere i gruppen var uden erfaring med meditation, enkelte direkte skeptiske. Men alle veninder i gruppen havde en rigtig god og inspirerende oplevelse, og alle oplevede at have fundet ro under seancen, og god inspiration til, hvad meditation også er, og kan blive fremadrettet for den enkelte.
Metta Myrna er utrolig omsorgsfuld og nærværende og imødekommer den enkeltes behov. Seancen var sammensat af et bredt udvalg af forskellige typer af meditation, samtaler om deltagernes oplevelser og videnskabelig og historisk information om meditation og dens effekt på mennesket.
Alt i alt en virkelig skøn oplevelse."

Jannie Andersen Læs anmeldelsen på Trustpilot her