NYTÅRSRETREAT FREDERIKSBERG

Urban Nytårsretreat 

20 -21.januar 2024

Har du lyst til at sige velkommen til 2024 med både fordybelse og fejring, i en kærlig cirkel?


Du er inviteret med, når vi slipper det gamle og sår frøet til det nye vi ønsker os, på to dages Urban Nytårsretreat på Frb.


D.20.december heler vi og får indsigt i, hvad vi gerne vil slippe, med blid yoga for chakrasystemet,meditationer og dybt virkende øvelser.

D.21 springer vi ind i det nye som venter os, med fordybelse og fejring i kakao-ceremoni, hvor vi giver vores intentioner for det nye år saft og kraft. Vi starter det nye år med en lækker middag sammen, med overdådig og bæredygtig vegetarisk mad fra Rødder.


Prisen er 2100 kr inkl. bla. masser af lækre snacks, Kærlig Kakao og rapé.

Retreatet foregår i Lige her - Lige nu's smukke rolige lokaler på Frederiksberg d.20-21/1, begge dage kl.12 - 17.


Nytårs-retreatet er velegnet til alle.

PROGRAM:
20/1: INDSIGT OG HELING
* Du får mærket og afbalanceret dine chakras med blid yoga, guidede meditationer og mange andre gode øvelser.
* Du får blandt andet indsigt i, hvad du vil slippe og hvad du tager med dig fra 2023 og hvad du ønsker dig af 2024.
* Du får forberedt dig godt på kakao-ceremonien og overgangen til det nye år dagen efter.

21/1: FORDYBELSE OG FEJRING
* Med hjælp fra den helt specielle vilde kakao og rapé fra Amazonas og fra fællesskabet i det ceremonielle rum, slipper vi sammen det, vi ikke længere har brug for og byder en ny frisk begyndelse velkommen.
* Vi erkender hvad vi ønsker os og sår frøene til, at det manifesterer sig i det nye år.


Der er højst 12 deltagere, så det er en god ide at sikre dig plads i god tid ♥
Vi ses!

UDTALELSER FRA TIDLIGERE ELEVER PÅ URBAN NYTÅRSRETREAT:


Tak for et fantastisk “urban retreat”. Det mere end levede op til mine forventninger og har både givet ro, løsnet op for nogle ting samt givet mig nogle konkrete og brugbare værktøjer. Din måde at integrere traditionel indsigt og visdom i en moderne kontekst via din uformelle stil er vidunderlig og frigørende. Jeg fornemmede at alle deltagere blev mødt præcist hvor de var og hver især fik deres egen unikke oplevelse. Jeg skal helt sikkert deltage i flere af dine arrangementer og retreats. Tak.

Jens Jakob


Jeg er beæret over den rejse, som jeg har været på via kakaoceremoni guidet af skønne Metta, som på en varm og hjertelig måde byder en velkommen i den spirituelle verden.

Et rum, hvor jeg kan mærke efter og være mig selv.

Tak for 2 dejlige og begivenhedsrige dage, som jeg stærkt anbefaler.

Barbara Binelli


Det har været en enormt intens og hjerteåbnende oplevelse at deltage på dit retreat. Din ord er så forankrede, at jeg kom til at forstå hele chakra-systemet på en ny og dyb måde.

Tak for at du samlede nogle tråde for mig og tak for dit varme væsen.

Ida


Tusinde tak for et par dejlige dage, som i den grad har været en fantastisk inspirerende, udviklende og lærerig oplevelse og start på det nye årti. Begge dages intense oplevelser har i den grad forankret sig i mig, og jeg har haft en dejlig fornemmelse i krop og sjæl siden.


Som underviser er du meget nærværende, opmærksom og klog. Du ved en masse om rigtig mange retninger, og besvarer spørgsmål på en måde, der er til at forstå også for os, der ikke nødvendigvis ved så meget dette og hint. Men den kloge kender også egne begrænsninger, og dem kender du også.


Du skabte et trygt og meget hyggeligt rum, hvor der var plads og nærvær til at dele helt personlige indsigter og oplevelser selv med personer, som jeg ingen kendskab havde til i forvejen. Ret stærkt!


Jeg holder øje med din hjemmeside til næste år, for det var en meget unik og dejlig måde at tage afsked med det foregående år, og hilse det nye år velkommen.

Micha Hansson


Urban nytårs retreat 19/20 var en super måde for mig at starte et nyt år op på.

Jeg synes det var to virkelig gode og intense dage. Metta er en super underviser, der med fast og kærlig hånd guidede os igennem de forskellige meditationer og øvelser.

Meget anbefalelsesværdig og helt sikkert noget jeg vil gøre igen til næste år. 

Christine Albeck Børge


Tak for et skønt Urban retreat. Det var et skønt kursus, og meget varmt og lærerigt. Det at der foregik i byen, gav en følelse af tilgængelighed, og overskud til at gøre det, så det kan jeg varmt anbefale alle andre at gøre for dem selv. :-)

Julie