Undervisning
Metta Myrna foran sin praksis på Frederiksberg.

UNDERVISNING

Allerede kort efter, at jeg var startet på den to-årige uddannelse som yogalærer, begyndte jeg at undervise i yoga. Først undeviste jeg på fitness-centre, i DGI-byen og på USG, men før jeg tog eksamen som yogalærer, havde jeg startet min egen skole.


Jeg opdagede hurtigt, at der, hvor jeg lærer mest om at undervise er, når jeg gør det.


Jeg oplever stadig, at jeg lærer noget selv, hver eneste gang jeg underviser.

Sammen med den dybe tilfredsstillelse det er, at mærke, hvor meget de redskaber jeg underviser i, giver mine elever, er det nok grunden til den dybe nydelse jeg stadig efter 12 år oplever, hver eneste gang jeg er på arbejde. At formidle er mit kald - det er ikke bare det jeg lever af, men også det jeg lever for.


Min undervisning og jeg selv udvikler sig parallelt. Fra hver eneste kursus og workshop jeg deltager i, tager jeg noget med mig, som jeg væver ind i udviklingen af mine kurser.


Med tiden har jeg på den måde specialiseret mig og skabt mig mine egne nicher, først med gravidyoga og yin yoga (som nu begge er blevet meget populære) og så med meditation, ceremonielt arbejde og personlig udvikling.