TAB

Intet er blivende her i livet, heller ikke livet selv.

Vi ved det godt allesammen, men det er først når vi mister nogen, at det rigtigt går op for os, hvad det betyder.

Første gang jeg blev konfronteret med det var, da min ven Lasse pludselig døde nytårsmorgen 1992, lige efter at min bekendte Benjamin om natten var blevet hjernedød efter en voldsom anholdelse. Senere har jeg måttet tage afsked med en del bekendte, venner og familie, ikke mindst min søns far, som blev 43, min lillebror som blev 36 og senest min mor, som blev 66.

Af de 15 personer på billledet, som er fra min søns navngivningsfest, er vi kun 7, som stadig er i live.

Hver eneste gang jeg har måttet forstå det uforståelige - at det menneske, der var en del af mit liv, ikke findes mere -har været sønderrivende.

Men sorgen har lært mig noget meget værdifuldt om kærlighed og processerne har lært mig noget uvurderligt om kriser, om forsvarsmekanismer og om accept, som jeg ikke tror, at jeg ville have kunnet lære på andre måder.