SOCIALE KONSTRUKTIONER OG KOMMUNIKATION

I 1998 startede jeg på universitetet. Forholdet til min søns far var forlist og dermed også drømmen om jordemoder-gerningen, hvis arbejdstider ikke lod sig forene med at være enlig mor.

Jeg havde afsluttet HF med et højt nok gennemsnit til, at jeg kunne vælge lige den uddannelse jeg ville. Jeg valgte at blive sociolog, fordi jeg var interesseret i menneskers sociale samspil og fordi jeg mente, at det ville være et godt udgangspunkt for, at ændre verden til det bedre. På universitetet fordybede jeg mig straks i det sociale blandt de studerende og blev tutor, udgav skoleblad og arrangerede fester, hvilket dog blev besværliggjort lidt af mit ansvar som mor, som gjorde, at jeg ikke altid kunne blive til fredagsbarerne og møderne.  I studierne specialiserede jeg mig i socialkonstruktivisme og kvalitative metoder som interview og observation og arbejdede de sidste år som studiemedhjælper på Socialforskningsinstituttet.

Det, jeg lærte på universitetet om socialt samspil og virkeligheds-konstruktion, samt ikke mindst om kommunikation og formidling, har været uvurderligt for min videre færd, også efter, at jeg med tiden bevægede mig væk fra den akademiske sfære igen.