KRISE

Når min søn var hos sin far hver anden weekend, balancerede jeg min ellers stærkt kontrollerede hverdag ved at feste igennem. Jeg var begyndt at gå til techno-fester og det fællesskab var tæt knyttet til at tage stoffer, hvilket selvsagt ikke bidrog til ligevægt i ugen der fulgte. Min mor og min lillebror havde til gengæld endnu større problemer. På et tidspunkt eskalerede det, da jeg inden for kort tid måtte hjælpe min bror med at tage en kold tyrker fra heroin og tvangsindlægge min mor på lukket psykiatrisk afdeling, mens jeg selv forsøgte at balancere et liv som ansvarlig enlig mor og studerende med et hårdt festliv.

Jeg var 26 år og ved at gå op i sømmene, fik angstanfald og oplevede at begynde at græde pludseligt i upassende situationer, så jeg blev ufrivilligt konfronteret med, at der var noget, jeg trængte til at lave om på. Jeg begyndte modvilligt at gå til psykolog af flere omgange og langsomt lukke op for, at bearbejde de traumatiserende oplevelser fra min barndom og ungdom, som jeg ellers havde gemt godt af vejen for mig selv.

Selvom jeg alt i alt stadig holdt fast i min kontrol og derfor ikke lærte så meget af denne krise, som jeg kunne have gjort, blev den startskuddet på en transformation, som langsomt men sikkert ændrede mit liv. 

Denne krise var langt fra den eneste, som jeg er gået igennem og lært værdifulde lektier af.

Med tiden har fået en forståelse for, at en krise er en gave, selvom den ikke ligefrem føles sådan mens den står på. For en krise er også begyndelsen på noget nyt. Der er ingen grund til at antage, at den form, livet vil tage efter en krise, er dårligere end den var før. Tværtimod indvarsler krisen med al sandsynlighed positive forandringer. Spørger du folk, som har været gennem alvorlige kriser, er de som regel dybt taknemlige over de forandringer, som de har vist sig at bringe med sig.

Derfor har jeg bla specialiseret mig i at hjælpe mennesker, som står i en krise.

Jeg ved, at de står på kanten til noget nyt og stort i deres liv. Men jeg ved også, hvordan det føles at stå der, midt i det ukendte, og mærke jorden skride væk under mine fødder.