kærlighed

BETINGELSESLØS KÆRLIGHED

I 1993 fødte jeg mit første barn. Han var, ligesom mine to følgende børn, meget planlagt og ønsket, på trods af min unge alder. Hans far var min store kærlighed, vi mødtes i BZ og flyttede sammen i en lejlighed, for at bo i mere børnevenlige omgivelser. De første år af min søns liv var jeg stadig fuldtids venstrefløjs-aktivist og stod, sammen med mn søns far, i spidsen for de fleste aktiviteter i den autonome bevægelse sideløbende med, at jeg læste HF, men min søn blev med det samme omdrejningspunktet i mit liv. Senere har jeg også fået to døtre.


Moderskabet er en af de strengeste skoler jeg har gået i og det har lært mig mere end noget andet om, at åbne sit hjerte for betingelsesløs kærlighed, omsorg og ansvar. 


Mine børn får på mange måder glæde af alle de redskaber, som jeg lærer til min undervisning, men jeg tror faktisk i langt højere grad, at mine elever får glæde af alt det jeg lærer af, at være mor for mine børn.