IDEALISME

Min pure ungdom tilbragte jeg i BZ-bevægelsen.

Omkring min 16 års fødselsdag 1988 fandt jeg endelig et fællesskab, hvor jeg passede ind, da jeg flyttede ind i et BZ'at hus i København og dermed en alternativ virkelighed. Disse mennesker drømte ligesom jeg om en bedre verden og kæmpede indædt mod uretfærdighed og ulighed i samfundet, samtidig med, at vi efter bedste evne manifesterede vores drømme og høje idealer i praksis i vores egen lukkede verden, som foregik i kollektiver i gamle kondemnerede huse.

Vi var en kærlig og vild stamme af unge mennesker, som over hele Europa havde meldt os ud af det eksisterende system og skabt vores egne regler og normer udfra en kompromisløs etik – med alt hvad det medførte af endeløse møder med konsensusbaserede beslutninger, voldelige angreb fra og på politiet og vilde fester, mens vi selv modnedes og lærte af vores fejltagelser, som de teenagere de fleste af os var.

De 5 år jeg levede som BZ'er var på mange måder de mest intense i mit liv og jeg har lært helt uvurderligt meget af dem. Jeg lærte bla. en masse om at skabe – både at skabe et hjem ud af et gammelt smadret hus, at skabe sit eget liv, at skabe et fællesskab sammen og at skabe koncerter, demonstrationer og happenings. Men først og fremmest lærte jeg, at man kan hvad man vil, hvis man tør, at tro på det umulige.

Denne tro har gjort det muligt for mig, at tro på, at jeg kan leve af det, som jeg lever for. Det gør jeg og det har jeg gjort de sidste 13 år, på trods af, at det i de flestes ører ville lyde som en umulig drøm.  

En del af mit arbejde i dag er, at hjælpe folk med selv at finde deres livsdrøm og føre den ud i livet - jeg ved at det kan lade sig gøre og det smitter.