FORANDRING

I 2002 besluttede jeg at lave grundigt om på nogle ting. Jeg droppede technofesterne og alt hvad der fulgte med dem og mærkede en tomhed og længsel efter fællesskab, som førte mig ud af mit elskede København og ind i et kollektiv i den økologiske landsby Dyssekilde .

Jeg var vild med ideen om fællesskab, natur og økologi, men i praksis fungerede det ikke så godt. Min søn mistrivedes og kollektivet gik i stykker, så da jeg mødte en mand, midt i at jeg sad og skrev speciale i et lånt værelse i Kbh, flyttede jeg tilbage til byen og giftede mig med ham.

Jeg dimitterede som cand.scient.soc i 2004 og fik straks arbejde som forskningsassistent på Social Forsknings Instituttet, hvor jeg allerede havde arbejdet meget af min studietid. Jeg fik betroede opgaver og gik til dem med ildhu, i den overbevisning, at mine evalueringer af statens og kommunernes tilbud til socialt udsatte og af lovene for kriminelle unge faktisk kunne give disse grupper bedre forhold.

Men jeg blev hurtigt desillusioneret. Rapporterne var ikke bestilt af staten for at gøre en forskel, men for at legitimere det eksisterende. Det kritiske blev slettet fra dem og jeg følte at mit arbejde var omsonst. Derudover var mine kolleger stressede, alle som en. Min karriere lå klar og lovende foran mig, min ph.d ansøgning var  godkendt, men når jeg kiggede mig omkring, så jeg mest tristhed, travlhed og rande under øjenene og det samme, når jeg kiggede mig i spejlet. Så jeg besluttede at blive yogalærer i stedet for forsker.

Det var ikke nemt at forklare den beslutning for familie og venner. Hvorfor vende ryggen til en lovende karriere, som jeg havde arbejdet så hårdt for og som gav status, penge og sikkerhed, for at følge en usikker drøm?

Men jeg kunne mærke, at det var den rigtige beslutning og jeg har været lykkelig for den hver eneste dag lige siden. For mig giver det mening at gøre lige præsis det jeg gør, og den mening er mere værd for mig end status, fast løn og den pensionsopsparing, som jeg godt ved, at jeg aldrig kommer til at få på den her måde.

Jeg tilrettelægger selv mit arbejdsliv, så det kan passes sammen med mit familieliv, jeg udvikler mig selv løbende i kraft af det jeg arbejder med, jeg elsker det jeg laver og frem for alt oplever jeg hele tiden, at mit arbejde gør en stor og værdifuld forskel i mine elevers liv. 

Alt dette, fordi jeg tillod forandring. Det er ikke nemt, men det er godt og oven i købet tit nødvendigt. Netop forandring er en stor del af det, jeg i dag tilbyder at hjælpe andre med.