NYTÅRSRETREAT

METTA MYRNA

-Facilitator for balance og forbindelse

Urban Nytårsretreat 

29-30.december 2019 

SLIP DET GAMLE OG GØR PLADS TIL DET NYE!
Slut 2019 af, med klarhed, heling, nærvær og selvindsigt.

På dette urban retreat vil vi rense og hele vores krop, sind og energi-system med blid yoga, guidede meditationer, kakaoceremoni og en hel række andre spændende og virksomme teknikker.

På årets sidste dag vil du være klar til at dykke ind i 2020, hel og harmonisk, med åbent hjerte og en klar intention om, hvad du ønsker at bruge det nye år til.

Retreatet foregår i Lige her - Lige nu's smukke rolige lokaler på Frederiksberg d.29 - 30/12 begge dage kl.11-17.
Prisen er 1400 kr, inkl. snacks, kakao-ceremoni og meget mere.

Retreatet er velegnet til alle.

PROGRAM:
29/12: INDSIGT OG KLARHED
* Du bliver introduceret til chakra-systemet og får mærket og afbalanceret dine chakras med blid yoga, guidede meditationer og andre øvelser.
* Du får blandt andet indsigt i, hvad du tager med dig fra 2019 og hvad du ønsker dig af 2020.
* Du får forberedt dig godt på kakao-ceremonien dagen efter.

30/12: HELING OG NÆRVÆR
* Med hjælp fra den helt specielle vilde kakao fra Amazonas, fra det ceremonielle rum, fra lyd, duft, shamanistisk heling og guidede øvelser slipper vi sammen det, vi ikke længere har brug for og byder en ny frisk begyndelse velkommen.
* Du finder din intention for det nye år og får sendt den afsted til universet, så du er klar til at starte det nye år velafbalanceret, ren og klar til at lade dine ønsker manifestere sig ♥

Der er højst 12 deltagere, så det er en god ide at sikre dig plads i god tid. 
Vi ses!

UDTALELSER FRA TIDLIGERE ELEVER PÅ RETREATS:

"Superdejligt yoga-retreat! Fra første færd en dejlig oplevelse. Smukt beliggende gård. Fantastisk undervisning - imødekommende, altfavnende og velunderbygget. Dertil rigtig lækker mad :) En weekend jeg vil tænke tilbage på med glæde, som har givet mig ro og velbefindende. I'll be back!"

Anette


"Tusind tak for denne værdifulde weekend på Møn. Du har og giver noget helt særligt med dit nærvær og empatiske væsen. Det er et super sted du har fundet til at afholde retreatet - rammer, beliggenhed, mad, ånden på stedet. Med alt det du er og giver, tillader og åbner du alt det som skal åbnes i mig - og jeg er sikker på også i andre."

Kirsten


"Det har været en vidunderlig weekend! Nærmest eventyrligt! Jeg var nervøs for, at jeg ikke var smidig nok til f.eks. yoga, men du er så fin og kan respektere min krops begrænsninger samtidig med at du hele tiden ser muligheder og ikke opgiver pga. begrænsninger - at der altid er en vej. Selvom jeg er overvægtig, så føler jeg bestemt at jeg kunne følge med og kunne nyde hvert sekund."

David


"Det var helt tilfældigt, at jeg fandt dig på nettet og selvom jeg ikke var rundt om hjørnet, fordi jeg bor i Jylland, så har det været HELT FANTASTISK at være med på retreatet. Jeg har fået så meget ud af det og med mig - meditationsøvelser, yogaøvelser, personlige fif, EXCEPTIONEL god mad, en masse energi, kærlighed, selvaccept, gode strandture og dit personlige nærvær. Vi ses helt sikkert snart igen."

Inge


"Tak for et helt igennem vidunderligt yogaretreat i Møns dejlige natur. Dejligt at få skabt plads til ro og fordybelse i en travl hverdag, så kroppen kan finde tilbage i sin egen rytme og sindet falder helt til ro. Tak for at skabe de perfekte rammer til dette og guide os med blidhed til nærvær og fordybelse Metta."

Birthe


"Strandgården er et fantastisk sted. Metta har med sit intense blik, sin professionalisme og store erfaring været en tryg guide gennem weekendens oplevelser. Jeg har især været optaget af de guidede meditationer, hvor Metta med stor indsigt har været vores kaptajn på en række mentale rejser. En kaptajn, der er opmærksom på sin besætning - også når de indre bølger går højt. Jeg er meget glad for det bidrag denne weekend har givet ift. fornyet selvindsigt og øget motivation til fortsat meditation, ro og fordybelse."
Martin


"Det var en fantastisk weekend på Møn og jeg har fået så meget med hjem. Grundlæggende gav dine guidede meditationer mig muligheden for at overskrive gamle tankemønstre med nye og gode, og derved genetablere mistede forbindelser til min empati. Med taknemmelige, respektfulde og kærlige hilsner."

Poul


"Mine forventninger til retreatet var store - jeg har glædet mig som et lille barn til juleaften! Og mine forventninger er mere end blevet indfriet. Du er en fantastisk underviser og formidler. Samtidig er jeg glad for balancen mellem visdom og akademia. Det, at få lov til at være stille med mig selv har virkelig været en gave - og hvor har den stilhed åbnet for meget i mig selv. TUSINDE TAK - og hvor bliver ordet TAK pludselig meget fattigt."

Maria

KONTAKT


Du er velkommen til at skrive eller ringe, hvis du har spørgsmål :


E-mail 

post@mettamyrna.dk


Tlf 

22430322


FØLG METTA MYRNA